Diskussion

12. februar 2018

I denne sektion kommer dokumenter der diskuterer det matematiksyn der er en indlysende følge af spilbaseret undervisning.

Grundlæggende indebærer det i min optik en ret vigtig tilgang til matematik; nemlig at forståelse ikke er en forudsætning for at bruge matematik. Jeg vil endda gå så vidt som at påstå at fokus på forståelse for matematik medfører en øget risiko for at eleven netop ikke får en chance for at forstå matematikken. Frem for alt medvirker fokusset på forståelse en udpræget handlingslammelse, altså at en elev ikke kan begynde på en opgave grundet ønsket om forståelse på forhånd.

Et læringsspil skal ofte lære eleven en bestemt gren af matematikken. Det nytter derfor ikke at spillet forudsætter forståelse af emnet på forhånd. Den yderste konsekvens af dette er at brugen af matematik ikke forudsætter forståelse.

Denne sektion vil indeholde uddybende diskussioner af dette læringssyn. Interesserede opfordres til at deltage i diskussionen.

Ingen kommentarer